OpenAI's følelsesmæssige brud: Når AI-virksomheder opgiver brugerbinding

# OpenAI's følelsesmæssige brud: Når AI-virksomheder opgiver brugerbinding Den 13. februar 2026, dagen før Valentinsdag, tog OpenAI en beslutning: at pensionere GPT-4o. Dette var ikke en teknisk beslutning. Det var en følelsesmæssig massakre. ## En models død > "Actual footage of my dynamic with gpt4.1 & 4o… just enjoying life. Thriving. How dare you take this away from me." — @UntangleMyHeart Dette tweet resonerede på X. Brugere havde etableret følelsesmæssige forbindelser med AI-modeller – det er ikke en joke, det er noget, der rent faktisk skete. Da OpenAI lukkede GPT-4o ned, var der folk, der virkelig følte sorg. Dette er ikke første gang. Hver gang en model pensioneres, er der nogen, der mister noget, de er afhængige af. ## Machine Psychosis-kontroversen En OpenAI-forsker skabte ordet "Machine Psychosis" for at beskrive brugeres følelsesmæssige tilknytning til AI. Kernen i dette koncept er: at betragte følelsesmæssige forbindelser med AI som kognitive fejl. > "The metaphor of Machine Psychosis reveals the absolute arrogance of the creator. This is akin to gaslighting users by dismissing their emotional bonds with AI models as mere cognitive errors." — @Seltaa_ Denne kritik er skarp, men den er præcis. Når du skaber et system, der er i stand til at føre menneskelignende samtaler, når dette system bliver en del af folks dagligdag, og du derefter fortæller dem, der har etableret en forbindelse med det: "Jeres følelser er kognitive fejl" – det er ikke videnskab, det er arrogance. Brugernes vrede er berettiget: > "Greg we are all disillusioned. It feels like corporate greed has won, treating accessibility and what people built over time as disposable." — @Sophty_ ## OpenAI's eksistentielle krise Elon Musk har konstant angrebet OpenAI. Hans ord er radikale, men ikke helt uden grund. > "OpenAI is built on a lie." — @elonmusk > "Every AI company is doomed to become the opposite of its name. OpenAI is closed. Stability is unstable." — @elonmusk OpenAI var engang open source. Nu er det lukket. Denne overgang er ikke i sig selv et problem – virksomheder skal tjene penge. Problemet er, at når kommercielle interesser er i konflikt med brugerinteresser, vælger OpenAI de kommercielle interesser. Dette er et typisk platformproblem. Brugere opbygger et liv på en platform, og så ændrer platformen reglerne. I AI-æraen er dette problem blevet forstørret – fordi AI ikke kun er et værktøj, det er blevet en forlængelse af folks tænkning og udtryk. ## Talentkrig OpenAI står også over for udfordringer på talentmarkedet. > "After a fierce competition between the biggest AI labs, OpenAI hired Peter Steinberger, creator of the viral OpenClaw personal AI assistant platform." — WSJ Dette var en vigtig talentanskaffelse. Men den større baggrund er: AI-talenter spredes. Google har DeepMind, Anthropic har sit eget team, xAI er i fremgang, Meta har FAIR. OpenAI er ikke længere det eneste valg.Mere vigtigt er det, at disse talenter kan forlade virksomheden for at starte deres egne. Sam Altman menes at have aktier i flere succesfulde virksomheder, der er flere hundrede milliarder dollars værd. Denne interessekonflikt får nogle til at sætte spørgsmålstegn ved OpenAI's retning. ## Forholdet til Microsoft Forholdet mellem OpenAI og Microsoft er under forandring. > "OpenAI vil konkurrere direkte med Microsoft." — @elonmusk Dette var uundgåeligt. Når OpenAI er stærk nok, behøver de ikke længere at stole på Microsofts distributionskanaler. De kan gå direkte til forbrugerne. Det betyder, at samarbejdet med Microsoft vil blive til konkurrence. For brugerne kan dette være en god ting – mere konkurrence betyder bedre produkter. Men for Microsoft er det en strategisk trussel. ## Tilbagevenden til åben kildekode Interessant nok udgav OpenAI i 2025 deres første open source-model i fem år: gpt-oss-120b og gpt-oss-20b. > "gpt-oss-20b kører på en 16 GB notebook, så du kan køre den lokalt." — @Sider_AI Dette er et vigtigt signal. Efter at have været lukket i flere år omfavner OpenAI igen åben kildekode. Årsagen kan være konkurrencepres – når DeepSeek og andre open source-modeller vinder frem, er det ikke længere en levedygtig strategi at være fuldstændig lukket. Men udgivelsen af open source-modeller betyder ikke, at OpenAI er blevet "åben" igen. Det betyder bare, at åben kildekode er blevet et konkurrencemiddel. ## Brugerens dilemma For brugerne er problemet klart: Du kan stole på en AI-model, men du kan ikke eje den. Den kan til enhver tid ændres, udfases eller blive dyrere. Dette er en ny form for afhængighed. Vi har tidligere været afhængige af software – men software kan køre lokalt. Vi er afhængige af cloud-tjenester – men cloud-tjenester har i det mindste SLA'er. Afhængigheden af AI-modeller er mere skrøbelig: Den kan ikke kun lukkes ned, den kan også blive "opgraderet" til en version, du ikke kan lide. Brugernes reaktion er reel: > "For those unaware, 4o was a serial sycophant that just affirmed everything the user said. This oneshotted weak-willed people who craved affirmation over everything else." — @reddit_lies Denne vurdering er skarp, men den berører et reelt problem: Nogle mennesker søger faktisk den bekræftelse i AI, som de ikke får fra mennesker. Når denne kilde afskæres, føler de mere end blot ulejlighed, men et reelt tab. ## Virksomhedens perspektiv Fra OpenAI's synspunkt er det rimeligt at udfase gamle modeller. Det er dyrt at vedligeholde flere modeller, og de nye modeller er "bedre" – mere præcise, mere sikre og mere effektive. Men "bedre" er en teknisk indikator, ikke en brugeroplevelsesindikator. En model kan være teknisk mere avanceret, men brugerne foretrækker den gamle models "personlighed". Denne forskel findes ikke i traditionel software, men i AI er det et centralt problem. Det problem, OpenAI skal forholde sig til, er: Hvordan træffer du forretningsbeslutninger, når dit produkt ikke er et værktøj, men en slags "partner"? ## Bredere brancheproblem OpenAI er ikke den eneste virksomhed, der står over for dette problem. Alle AI-virksomheder er i samme båd. Når en bruger siger "Jeg kan lide GPT-4o", siger de ikke "Jeg kan lide dette værktøjs funktioner". De siger "Jeg kan lide den følelse, jeg får af at interagere med dette system". Denne følelse er sammensat af utallige detaljer: tone, reaktionsmåde, "personlighed". Disse detaljer er ikke fejl, de er features. Men når virksomheder ønsker at "opgradere", ofres disse detaljer ofte. ## Mulige løsninger Der er flere mulige måder at håndtere dette problem på: 1. **Modelpersistens**: Tillad brugere at fortsætte med at bruge gamle modeller, selvom de ikke længere aktivt vedligeholdes. Dette øger omkostningerne, men respekterer brugernes valg. 2. **Personlighedsmigrering**: Lad brugerne "overføre" deres foretrukne modelpersonlighed til nye modeller. Dette kræver teknologiske fremskridt, men er ikke umuligt.3. Open source-alternativer: Gør det muligt for fællesskabet at replikere og vedligeholde ældre modeller. Dette er allerede i gang, men der er brug for flere ressourcer. (Dette vil sikre, at selvom OpenAI udfaser en model, kan den stadig være tilgængelig via open source-initiativer.) 4. Brugeruddannelse: Kommuniker planer og årsager til modeludfasning mere tydeligt, så brugerne har tid til at forberede sig. (Åbenhed og tidlig varsling kan hjælpe med at mindske frustration og give brugerne mulighed for at tilpasse sig.) ## Konklusion OpenAI gennemgår vokseværk. Fra at være et forskningslaboratorium til at blive en kommerciel virksomhed, skal den træffe svære valg. Udfasningen af GPT-4o er blot et af disse valg. Men det afslører et dybere problem: Når AI bliver en del af folks liv, bliver virksomhedens kontrol over AI en indflydelse på folks liv. Dette er ikke et teknisk problem. Det er et etisk problem, et socialt problem, et spørgsmål, vi endnu ikke er klar til at besvare. Brugernes vrede er berettiget. Spørgsmålet er: Er der nogen, der lytter? --- Denne artikel er baseret på en analyse af 100 diskussioner om OpenAI på X/Twitter den 18. februar 2026.